Vidste du alt dette om skældud?

Opdateret: 10. nov. 2020


Vi skælder ud fordi vi har lært at det er det rigtige at gøre. Vi har, igennem vores barndom, lært at det er okay at skælde ud. Altså på børn. For det er nedværdigende at skælde ud på voksne. Men er det ikke også nedværdigende for børn at blive skældt ud?


Jeg skriver ”vi” i denne artikel, da det er alle mennesker der har fået skældud, oplevet skældud, eller selv skælder ud.

Erik Sigsgaard, har forsket i børn og skældud i mere end 30 år og har blandt andet skrevet to bøger: ”Skældud” fra 2002 og ”I stedet for skældud” fra 2019 der varmt kan anbefales. Bøgerne er inspirerende, og jeg har valgt at skrive denne artikel, for at få flere til at tænke over hvornår og hvor meget vi skælder ud. For jo mindre vi skælder ud, jo bedre er det for børns selvværd og udvikling.


Hvad er Skældud?

Der er mange former for skældud, flere end du sikkert havde tænkt og faktisk behøver skæld ud ikke at være ord men også kropssprog. Skældud er i bund og grund når du på en eller anden måde fortæller en person (eller dig selv) at ”du ikke er tilfreds med personen”. Der er mange måder at komme ud med dette budskab på, mere eller mindre aggressive. Men uanset om det er med den blide stemme eller ej, så bliver modtageren flov, skamfuld, ked af det eller føler sig forkert. Så hvis du sukker højt og himler med øjnene, så er det også skældud.


Hvorfor skælder vi ud?

Vi skælder ud med vores fortids stemmer. Når du har læst denne artikel, skal du forsøge at skrive ned hvornår og hvordan du skælder ud og du vil bemærke at det du gør og siger er noget du selv er blevet mødt med. Det er dine egne forældre/pædagoger/lærere der taler igennem dig. Mange af os har faktisk fået de samme sætninger, som vi selv prædiker videre med. Eks. ”Ikke tale med mad i munden!”. "hvis du ikke spiser op, får du ikke dessert". "Der er børn der sulter i Afrika, spis din mad" osv. Det kan være en god idé at stoppe op og tænke over, om man virkelig mener hvad man siger.


Hvordan oplever børn skæld ud?

Der er lavet mange børneundersøgelser og børneinterviews af børn i dagtilbud og svaret er entydigt; Det føles som at blive slået, at få skældud. Det er altså overgreb på børn og i værste fald kan skældud have samme konsekvenser for barnet som vold. Det vil sige, mindreværd, skyldfølelse, kropslige smerter (psykosomatiske smerter), koncentrationsbesvær, lysten til at sige nej til omverden, øget aggression, manglende motivation. Det er derfor at vi alle sammen, inklusiv mig selv, skal blive mere bevidst om hvordan vi kan sige hvad vi mener, uden at krænke barnets eller andres grænser.


De 10 hyppigste former for skældud:

  1. Belæring og moralisering. ”Jeg sagde jo til dig at det ville ske...” ”Tror du virkelig at du må det, efter at du har gjort…”. Barnet kommer til at føle sig forkert og skamfuld og vil blive nervøs omkring dig når det fornemmer at det har gjort eller sagt noget forkert”. Skam ses når dit barn vender blikket mod jorden.

  2. Kommandoer. Når de siges for meget, eller vredt og bestemt. ”Tag dit tøj på” ”Spis nu din mad” ”Kom nu” ”Kom her hen”

  3. Skældsord/øgenavne. ”Ballademager” ”Møgunge” ”Tude Marie” ”Klodsmajor” osv. Det kan også være nedværdigende for et barn at blive kaldt ”Min lille skat”. Men mærk efter hvordan dit barn har det med det.

  4. Trusler. En trussel er når der indføres en straf. ”Hvis ikke du kommer her nu, så…” ”Hvis ikke du spiser op får du ikke dessert”. Problemet med trusler er at de fjerner respekten for barnet og barnet mister respekten for den voksne. Hvad endnu værre er, jo ældre barnet bliver jo større og mere omfattende er truslerne nødt til at være. Husk. Straf er ikke det samme som konsekvens, men konsekvensen bliver til en trussel hvis den annonceres på forhånd. Eks. ”Jeg vil ikke have at du tegner på væggen”. (Arthur tegner på væggen igen) ”jeg tager tussen nu, for jeg vil ikke have at du tegner på væggen” (Arthur bliver ulykkelig og græder og skriger). Det er okay at Arthur bliver ked af det og så skal han trøstes. Det er at sætte en grænse uden at nedværdige barnet. Hvis konsekvensen var blevet annonceret ”Jeg tager tussen fra dig, hvis du ikke stopper med at tegne på væggen lige nu”. Så havde det været en trussel og barnet havde ikke stoppet i respekt for dig, men af frygt for dig.

  5. Advarsler. Kærligheden vises på mange måder og advarsler er en af dem. ”Pas på!” ”Kig op” ”vær forsigtig her” ”Pas på” ”Pas på ”Pas på”. Børn skal udforske verden selv, det er sådan de lærer det. Jeg hørte engang en fortælle at det tager over 50 forsøg før man lærer at ramme koppen, når man skal hælde op. Advarslerne er med til at skabe nervøsitet og kroppen stivner, så det bliver svære at udføre det man er i gang med. Hvis barnet alligevel formår at spilde eller falde eller hvad barnet er blevet advaret imod, så bliver den kærlige ”pas på”, til en følelse af skam, da man jo lige havde fået advarslen og så alligevel kluntede i det. Så begræns advarslerne.

  6. Martyr erklæringer. Når den voksne gør sig selv til offer, og giver ansvaret til barnet. ”Du ved at jeg bliver så træt, når du larmer så meget” ”Mor ville blive så glad hvis du ryddede op på dit værelse inden hun kom hjem” osv.

  7. Sarkasme og ironi. Børn forstår ikke sarkasme og ironi. De kan blive enormt usikre og føle sig gjort til grin. De kan hører at der er noget galt med stemmen, men kan ikke regne ud hvad der menes. "Hold da op, du er da slet ikke klodset hva´?

  8. Profetier. ”Hvis du aldrig laver lektier, bliver du ikke til noget” ”Hvis du ser for meget tv, bliver dine øjne firkantede” ”julemanden kommer kun forbi de artige børn”. Profetierne komme ofte fra en anden og ældre tid. Forsøg i stedet at stå ved det du mener. ”Jeg vil have at du laver dine lektier” ”Nu vil jeg ikke have at du ser mere tv” osv.

  9. Bebrejdelser og anklager. ”Hvorfor skal du altid…” ”Jeg har sagt det hundrede gange...” osv.

  10. Sammenligninger. ”Se lige hvor god din søster er til det der...” ”Alle andre kan finde ud af det, så det kan du også” osv. Det som barnet i virkeligheden hører er: ”Jeg er ikke god nok som jeg er”


Alternativer til skæld ud

Der er stensikkert nogle af dem her, du kan genkende. Enten fordi du selv har oplevet dem, eller fordi du selv gør det. Første skridt på vejen til at ændre en vane er at blive bevidst. Det kan derfor være en god idé at tage punkterne en for en og skrive ned hvis man bemærker at det er noget man gør. Evt. sammen med en partner, da man ofte er blind på sig selv.


  1. Øget bevidsthed af hvornår du selv skælder ud.

  2. Tryk avler modtryk. Så når du mærker at dit barn stiller sig imod dig, så brug det som feedback, måske har du været for hård i tonen.

  3. Sæt grænserne i tide inden, at det hele stikker af og bliver kaotisk.

  4. Brug kroppen. Fjern dit barn fysisk uden at skælde ud (alt efter hvor gammelt dit barn er).

  5. Ned med forventningerne. Hvis du har for høje forventninger til dit barn, så vil du hurtigere blive irriteret.

  6. Vær nysgerrig på, hvorfor dit barn gør som det gør og hvorfor du bliver irriteret. Stop op og træk vejret hvis pulsen er for høj og vær nysgerrig på dig selv og dit barn.

  7. Øvelse gør mester. Ingen er perfekte, alle skælder ud. Men vi skal øve os og begrænse os, for både vores egen og for vores børns skyld.


Håber at alt dette kunne være en hjælp eller inspiration til selv refleksion. Det er i hvert fald vigtigt, at vi alle tænker over hvor meget vi skælder ud, for at kunne møde børn med den respekt vi forventer fra dem.


Lærke Mørkeberg

Dit Pædagogiske Kompas

Fordi du aldrig er alene.


De 10 hyppige former for skældud er inspireret af Erik Sigsgaard og Mikkel Hørby

0 kommentarer