Tilknytning, strategier og mønstre.

Når du kender dit tilknytningsmønster, åbner det muligheden for at gøre noget andet.

Jeg ved godt at jeg er farvet af mit fag og min passion, men, Alle burde faktisk have en grundlæggende viden om tilknytning og tilknytningsmønstre. Dit tilknytningsmønster er med til at styre hvordan du forholder dig til livet, og forhåbentlig kan jeg få dig til at indse hvorfor det er spændende at vide mere om.

Psykolog John Bowlby (1907-1990) startede et paradigmeskift inden for børnepsykologien, med sine undersøgelser af samspillets betydning mellem mor og barn. Bowlby fandt ud af, at vi alle bliver født med et behov for at tilknytte os en voksen. Dette behov overskygger de basale behov som mad og varme. For igennem millioner af års evolution har vi fundet ud af at vi dør, hvis ikke vi bliver (og forbliver) en del af flokken. Vi kan ikke overleve uden at have en voksen der hjælper os, spejler os, stimulere os og giver os værdi. Den voksne skal hjælpe os til at forstå os selv. Vi kan med andre ord ikke overleve uden omsorg. Hvis den voksne, ikke formår at aflæse, spejle og møde barnet på dets præmisser og behov, så vil barnet udvikle tilknytningsforstyrrelser i større eller mindre grad.


Ifølge statistikken ser det ud til at de fleste er trygt tilknyttede, men vi har stort set alle sammen dele af os fra de utrygge tilknytningsmønstre. Ingen af os har nemlig haft den perfekte barndom, og de fleste af os er vokset op med forældre der i større eller mindre grad har praktiseret ”det gamle børnesyn”. (børnesynet før Bowlby) Læs mere om det nye børnesyn her.


Den tidlige tilknytning, i mellem barn og forældre sker fra 2 måneder før barnet bliver født til det er 18 måneder gammelt. Det er i disse altafgørende måneder at tilknytningsmønstrene bliver dannet og får betydning for, hvordan barnet vil opleve sig selv i verden og hvordan det vil gå i relationer resten af sit liv.

Samspillet/tilknytningen mellem barn og forældre, skaber et indre kompas der påvirker blandt andet reaktioner og tilgange til karriere, venskaber, familieliv og romantiske forhold og meget mere. Med andre ord, så er denne tidlige tilknytning altafgørende for samspillet i samtlige relationer fremover, som barnet kommer til at indgå i. Tilknytningsmønstrene er faste strategier for hvordan man bedst muligt i samspillet opnår sit behov for overlevelse.


Der er 4 tilknytningsmønstre, 3 af dem er organiserede og 1 af dem er uorganiseret.


  • Tryg tilknytning – indre harmoni, ro og tro på sig selv og andre.

  • Utryg-ambivalent tilknytning – Skruer op for intensiteten i relationen for at få behovet for tryghed og nærvær opfyldt.

  • Utryg-undgående tilknytning – Skruer ned for egne følelser og trækker sig fra relationen, i håbet om alligevel at få behovet for tryghed og nærvær opfyldt.

  • Desorganiseret tilknytning – Indre konflikt. Ingen fast organiseret strategi for hvordan det skal få opfyldt sit behov for tryghed og nærvær, da omsorgspersonen også er den der udgør faren for barnet.


John Bowlby og Mary Ainsworth, kickstartede en bølge af undersøgelser og forskning inden for børnepsykologien, da de beviste at børn ikke kun har brug for trygge rammer og mad, men også har brug for omsorg og nærvær. De beviste at mennesker bliver født med et evolutionært mål om at skabe den bedste relation og gøre alt for at bevare den. De blev dog ikke anerkendt med det samme.

At bevise at børn har brug for tryghed og nærvær, var stik imod overbevisninger. Dengang var det den hårde opdragelse med kæft, trit og retning, der var dominerende. Det ville kræve et helt paradigmeskift at acceptere den nye teori. Paradigmeskiftet er kommet og selvom at det har varet nogle år, så mener jeg stadig at vi har lidt vej tilbage, før at vores kultur og opdragelse er helt fri fra de gamle negative overbevisninger om børn. Skældud, med alt hvad det indebærer er et levn fra gamle dage, hvor man var sikker på at børn blev født grådige og egoistiske.

Nogle af os tror måske at vi har haft den perfekte barndom, men når vi begynder at grave lidt i følelser, værdier og tilgange til livet og ikke mindst relationerne, viser det sig med stor sandsynlighed at der er dele af os selv, vi har været nødt til at opgive for "tilknytningens" skyld. Der har altså været store eller små dele af os selv, som vores forældre ikke har accepteret. Steder hvor de har brudt kontakten, på grund af (i deres øjne) ikke accepteret adfærd.

”Hvis du skal opføre dig sådan der, må du gå ind på dit værelse til du kan opføre dig ordentligt”

(du er ikke god nok som du er, du er nødt til at ændre på dig selv før at jeg elsker dig igen.)


Meget forenklet beskrevet; er tilknytningssystemet et modstykke til frygtsystemet. Når vi bliver bange, utrygge, fortvivlede mm. er det frygtsystemet der er i gang. Hjernen sender signaler ud i kroppen om at ”være på vagt, der er fare på færde”. Tilknytningssystemets opgave bliver derefter at få ro igen og ”overleve faren”.


Tryg Tilknytning


Dine forældres evner til at forstå og respondere på dig, da du var lille, har haft en altafgørende betydning for hvordan du i dag har det med andre, med dig selv og hvordan du griber livet an. Jeg vil forsøge her, at beskrive om det trygge tilknytningsmønster og værdierne i det.


Omsorgsfulde, empatiske forældre, med en god evne til at mentalisere, kan skabe en tryg tilknytning til deres barn. Når forældrene formår at aflæse barnets signaler og reagere på dem på en hensigtsmæssig måde, skabes den trygge tilknytning. ”Uanset hvordan du har det, så elsker jeg dig og er interesseret i at forstå dig, hjælpe dig og være sammen med dig”.


Som barn med tryg tilknytning:


Trygt tilknyttede børn er meget fleksible i deres lyst til at være tæt på mor/far og deres lyst til at udforske verden. De udforsker rummet når mor/far er til stede. De føler sig trygge ved at bevæge sig ud i den ’farlige’ verden, fordi de ved at de altid kan vende sig om og få tryghed hos mor/far uanset hvad der sker. Tilknytningssystemet vil derfor blive aktiveret når mor/far forlader rummet og de vil føle sig utrygge. Når mor/far kommer tilbage, vil barnet lade sig trøste og igen begynde at udforske rummet.


Som voksen med tryg tilknytning:


Trygt tilknyttede voksne, bruger ligesom barnet relationerne til dem de elsker, til at få trøst og omsorg når de er bange, kede af det, ulykkelige eller i sorg. De bruger også relationen som et trygt sted, hvor de kan bevæge sig ud fra for at udforske og undersøge livet. ”Ude godt, men hjemme bedst.” kunne være et citat fra en trygt tilknyttet person. De trygt tilknyttede voksne, oplever smerte når de bliver adskilt fra dem de elsker.

Den voksne har opbygget en tillid til sig selv og andre, igennem et positivt, empatisk, omsorgsfuldt samspil med forældrene, i de tidlige år. Disse omsorgsfulde, rummelige ikke fordømmende forældre, har sørget for at skabe et trygt fundament, som barnet har kunne komme til og har også været med til at forme den voksnes selvværd. Livet for en trygt-tilknyttet person, vil føles meningsfuldt og i balance.


  • Kan mærke sig selv og egne behov.

  • Har mange venner.

  • Er afslappet og kan nemt finde ro.

  • Kan gå tilbage og reparere relationen.

  • Har en positiv tilgang til andre, uden at blive naiv.

  • Forstår og rummer at andre er forskellige.

  • Har gode sociale evner.

  • Er empatisk.

  • Kan tage imod hjælp.

  • Kan være alene.

  • Kan beskytte sig selv og andre fra farer.

  • Ser positivt på forandringer og er nysgerrig på problemer.

  • Og meget mere…


Måske er du trygt tilknyttet? Men jeg vil lige fortælle, det er de færreste der rent trygt tilknyttede. De fleste har ét dominerende tilknytningsmønster, men har også enkelte strategier/mønstre fra nogle af de andre tilknytningsmønstre.

Det Ambivalente Tilknytningsmønster.


Igennem millioner af