Tilknytning, strategier og mønstre.

Når du kender dit tilknytningsmønster, åbner det muligheden for at du kan ændre dit.

Jeg ved godt at jeg er farvet af mit fag og min passion, men alle burde faktisk have en grundlæggende viden om deres eget og andres tilknytningsmønster. Dit tilknytningsmønster er med til at styre hvordan du forholder dig til livet og dine relationer, og forhåbentlig kan jeg få dig til at indse hvorfor det er spændende, at vide mere om.

Psykolog John Bowlby (1907-1990) startede et paradigmeskift inden for børnepsykologien, med sine undersøgelser af samspillets betydning mellem mor og barn. Bowlby fandt ud af, at vi alle bliver født med et behov for at tilknytte os en voksen. Dette behov overskygger de basale behov som mad og varme. Igennem millioner af års evolution har vi fundet ud af, at vi dør hvis ikke vi bliver (og forbliver) en del af flokken. Vi kan ikke overleve uden at have en voksen der hjælper os, spejler os, stimulere os og giver os værdi. Den voksne skal hjælpe os til at overleve og til forstå os selv. Vi kan med andre ord ikke overleve uden omsorgen.

Hvis den voksne, ikke formår at aflæse, spejle og møde barnet på dets præmisser og behov, så vil barnet udvikle tilknytningsforstyrrelser i større eller mindre grad.

Ifølge statistikken ser det ud til at de fleste er trygt tilknyttede, men vi har stort set alle sammen strategier fra de utrygge tilknytningsmønstre fordi ingen af os har haft den perfekte barndom. De fleste af os er vokset op med forældre, der i større eller mindre grad, kommer fra og har praktiseret ”det gamle børnesyn”. (børnesynet før Bowlby) Læs mere om det nye og det gamle børnesyn her.

Den tidlige tilknytning, i mellem barn og forældre, sker fra 2 måneder før barnet bliver født til det er 18 måneder gammelt. Det er i disse altafgørende måneder at tilknytningsmønstrene bliver dannet og får betydning for, hvordan barnet vil opleve sig selv i verden og hvordan det vil gå i relationer resten af sit liv.

Samspillet/tilknytningen mellem barn og forældre, skaber et indre kompas der påvirker blandt andet reaktioner og tilgange til karriere, venskaber, familieliv og romantiske forhold og meget mere. Med andre ord, så er denne tidlige tilknytning altafgørende for samspillet i samtlige relationer fremover, som barnet kommer til at indgå i.

Tilknytningsmønstrene er faste strategier for hvordan man bedst muligt i samspillet opnår sit behov for overlevelse.

Der er 4 tilknytningsmønstre, 3 af dem er organiserede og 1 af dem er uorganiseret.

• Tryg tilknytning – indre harmoni, ro og tro på sig selv og andre.

• Utryg-ambivalent tilknytning – Skruer op for intensiteten i relationen for at få behovet for tryghed og nærvær opfyldt. Det kan være en tryghed at 'cutte' relationerne, da man så undgår selv at blive såret senere0.

• Utryg-undgående tilknytning – Skruer ned for egne følelser og trækker sig fra relationen, i håbet om alligevel at få behovet for tryghed og nærvær opfyldt.

• Desorganiseret tilknytning – Indre konflikt. Ingen fast organiseret strategi for hvordan det skal få opfyldt sit behov for tryghed og nærvær, da omsorgspersonen også har været den der udgør faren for barnet.

John Bowlby og Mary Ainsworth, kickstartede en bølge af undersøgelser og forskning inden for børnepsykologien, da de beviste at børn ikke kun har brug for trygge rammer og mad, men også har brug for omsorg og nærvær. De beviste at mennesker bliver født med et evolutionært mål om at skabe den bedste relation og gøre alt for at bevare den. De blev dog ikke anerkendt med det samme.

At bevise at børn har brug for tryghed og nærvær, var stik imod overbevisningerne.

Dengang var det den hårde opdragelse med kæft, trit og retning, der var dominerende. Det ville kræve et helt paradigmeskift at acceptere den nye teori. Paradigmeskiftet er kommet og selvom at det har varet nogle år, så mener jeg stadig at vi har lidt vej tilbage, før at vores kultur og opdragelse er helt fri fra de gamle negative overbevisninger om børn.

Skældud, med alt hvad det indebærer er et levn fra gamle dage, hvor man var sikker på at børn blev født grådige og egoistiske.

Nogle af os tror måske at vi har haft den perfekte barndom, men når vi begynder at grave lidt i følelser, værdier og tilgange til livet og ikke mindst relationerne, viser det sig med stor sandsynlighed at der er dele af os selv, vi har været nødt til at opgive for "tilknytningens" skyld.

Der har altså været store eller små dele af os selv, som vores forældre ikke har accepteret. Steder hvor de har brudt kontakten, på grund af (i deres øjne) ikke accepteret adfærd.

”Hvis du skal opføre dig sådan der, må du gå ind på dit værelse til du kan opføre dig ordentligt”

(du er ikke god nok som du er, du er nødt til at ændre på dig selv før at jeg elsker dig igen.)

Meget forenklet beskrevet; er tilknytningssystemet et modstykke til frygtsystemet. Når vi bliver bange, utrygge, fortvivlede mm. er det frygtsystemet der er i gang. Hjernen sender signaler ud i kroppen om at ”være på vagt, der er fare på færde”. Tilknytningssystemets opgave bliver derefter at få ro igen og ”overleve faren”.

Tryg Tilknytning

Dine forældres evner til at forstå og respondere på dig, da du var lille, har haft en altafgørende betydning for hvordan du i dag har det med andre, med dig selv og hvordan du griber livet an. Jeg vil forsøge her, at beskrive om det trygge tilknytningsmønster og værdierne i det.

Omsorgsfulde, empatiske forældre, med en god evne til at mentalisere, kan skabe en tryg tilknytning til deres barn. Når forældrene formår at aflæse barnets signaler og reagere på dem på en hensigtsmæssig måde, skabes den trygge tilknytning. ”Uanset hvordan du har det, så elsker jeg dig og er interesseret i at forstå dig, hjælpe dig og være sammen med dig”.

Som barn med tryg tilknytning:

Trygt tilknyttede børn er meget fleksible i deres lyst til at være tæt på mor/far og deres lyst til at udforske verden. De udforsker rummet når mor/far er til stede. De føler sig trygge ved at bevæge sig ud i den ’farlige’ verden, fordi de ved at de altid kan vende sig om og få tryghed hos mor/far uanset hvad der sker. Tilknytningssystemet vil derfor blive aktiveret når mor/far forlader rummet og de vil føle sig utrygge. Når mor/far kommer tilbage, vil barnet lade sig trøste og igen begynde at udforske rummet.

Som voksen med tryg tilknytning:

Trygt tilknyttede voksne, bruger ligesom barnet relationerne til dem de elsker, til at få trøst og omsorg når de er bange, kede af det, ulykkelige eller i sorg. De bruger også relationen som et trygt sted, hvor de kan bevæge sig ud fra for at udforske og undersøge livet. ”Ude godt, men hjemme bedst.” kunne være et citat fra en trygt tilknyttet person. De trygt tilknyttede voksne, oplever smerte når de bliver adskilt fra dem de elsker.

Den voksne har opbygget en tillid til sig selv og andre, igennem et positivt, empatisk, omsorgsfuldt samspil med forældrene, i de tidlige år. Disse omsorgsfulde, rummelige ikke fordømmende forældre, har sørget for at skabe et trygt fundament, som barnet har kunne komme til og har også været med til at forme den voksnes selvværd. Livet for en trygt-tilknyttet person, vil føles meningsfuldt og i balance.

• Kan mærke sig selv og egne behov.

• Har mange venner.

• Er afslappet og kan nemt finde ro.

• Kan gå tilbage og reparere relationen.

• Har en positiv tilgang til andre, uden at blive naiv.

• Forstår og rummer at andre er forskellige.

• Har gode sociale evner.

• Er empatisk.

• Kan tage imod hjælp.

• Kan være alene.

• Kan beskytte sig selv og andre fra farer.

• Ser positivt på forandringer og er nysgerrig på problemer.

• Og meget mere…

Måske er du trygt tilknyttet? Men jeg vil lige fortælle, det er de færreste der rent trygt tilknyttede. De fleste har ét dominerende tilknytningsmønster, men har også enkelte strategier/mønstre fra nogle af de andre tilknytningsmønstre.

Det Ambivalente Tilknytningsmønster.

Igennem millioner af år har vores biologiske kompas udviklet sig til at skabe bedst mulige hvilkår for overlevelse. Når vi bliver født, er vi kodet til at søge tryghed hos en voksen, for at øge vores chancer til at overleve. Alt efter hvordan denne voksen møder os, danner vi strategier for hvordan vi skal være, for at have størst chance for at denne voksen, vil skabe tryghed og en sikker base vi kan udvikle os fra.

Børn med det ambivalente tilknytningsmønster er bange for at miste kontakten til deres omsorgsperson, og skruer derfor op for intensiteten i relationen for at få opmærksomhed. De er så bange for at blive forladt, enten fysisk eller psykisk eller begge dele, at de er på overarbejde for at bevare kontakten.

Forældrene til barnet vil være præget af ustabil tilgængelighed. Det vil være usikkert for barnet, hvornår det kan få sit behov for nærvær dækket, da forældrene det ene øjeblik er der og det næste øjeblik er 'væk' i den forstand, at egne behov er vigtigere end barnets.

Det handler altså om hvorvidt moren/faren i tidsrum kan rumme barnets behov og pludseligt mentalt forsvinde og ikke være til stede med barnet.

Som barn med utryg-ambivalent tilknytning:

Barnet med denne type forældre vil typisk udvikle i højere eller mindre grad adfærd der er kendetegnet det utryg-ambivalente tilknytningsmønster. Det utryg-ambivalente barn, vil være hyperaktiv i forhold til relationen. Det vil have mere fokus på omsorgspersonen, end på rummet omkring sig. Barnets indre nervesystem vil primært være på vagt, da det vil søge relationen hele tiden. Når det så oplever nærvær og tryghed vil det have svært ved at slappe af, da det vil frygte hvornår trygheden ophører. Det lille barn vil være svært at få til ro, selv efter genforening med mor/far eller anden omsorgsperson.

Som voksen med utryg-ambivalent tilknytning:

• Er bange for at miste relationer og omsorg.

• Har et umætteligt behov for kontakt i relationerne.

• Er meget opmærksom på andre og deres behov.

• Manglende fornemmelse for eget behov.

• Er ikke så glad for det ukendte.

• Har svært ved at selvregulere.

• Føler angst og har svært ved afsked og afvisninger.

Generelt har en voksen med ambivalent tilknytningsmønster, meget svært ved at slappe af i relationerne. Man vil ofte føle sig forkert og usikker. "Er jeg nu god nok?”. Det gode ved dette tilknytningsmønster kan være, at man bliver meget dygtig til at "aflæse" hvordan andre har det, og sørge for at alle har det godt. Det mindre gode er, at det har svært ved at opnå indre balance og lytte til egne behov.

Det Undgående Tilknytningsmønster.

I modsætning til det utrygt-ambivalent tilknyttede barn, der skruer op for intensiteten af tilknytningsadfærden skruer det utrygt-undgående tilknyttede barn ned for intensiteten. Det lukker ned for følelserne og giver ikke udtryk for behov. Behovet for tryghed, kontakt og omsorg er det samme uanset hvilket tilknytningsmønster man har, men de forskellige tilknytningsmønstre repræsenterer forskellige strategier for, hvordan man bedst muligt kan få opfyldt behovet. Alt sammen for at få de bedste chancer for at overleve.

bonusfakta: da vores tilknytningsmønster er blevet udvalgt gennem millioner af års selektion, og har lært os at vi overlever bedst hvis vi bliver tæt på flokken, så bliver den dybeste frygt aktiveret, når vi som børn bliver forladt.

Barnet med utryg-undgående tilknytningsmønster:

Et barn med Utryg-undgående tilknytningsmønster, vil ikke have lyst til at give udtryk for sit behov for opmærksomhed og nærhed. Det vil forsøge at lukke ned for følelserne og gøre sig medgørlig, i håbet om at forældrene så vil kvittere med omsorg og tryghed. Barnet græder derfor ikke ved adskillelse, og vil ignorere ved genforeningen.

Den voksne med utryg-undgående tilknytningsmønster:

• Have svært ved at mærke og forstå sine følelser.

• Vil have svært ved at dele egne følelser med andre.

• Vil mindske betydningen af følelser i relationer.

• Trækker sig i stedet for at deltage.

• Tror på at det er vigtigt at kunne klare sig selv. (hårdt arbejde er vejen frem).

• Søger ikke hjælp og støtte.

• Har svært ved at mærke kroppen.

• Føler sig isoleret fra andre og som en éner. (ingen har det som mig).

• Er skeptisk over for andre.

• Kan pludselig blive fjern/zoome ud/dissociere.

• Involverer sig i fakta og logik og er verbalt stærk i diskussioner.

Den voksne med et Utrygt-undgående tilknytningsmønster har opbygget disse strategier, fordi han/hun har erfaret at, ”hvis jeg giver udtryk for hvad jeg har brug for, så får jeg det ikke”.

Man kan have haft forældre der har skabt en tryg tilknytning til én, men måske har haft svært ved en enkelt følelse. Eventuelt gråd, vrede, grådighed, jalousi eller andet. Hvis dette er tilfældet og man gang på gang har erfaret at, udtryk for behov kan medføre brud i kontakten, kan det betyde at man har nogle strategier fra de utrygt-tilknyttede mønstre. Man har så at sige erfaret at, ”lige netop dér er jeg ikke god nok som jeg er, det må jeg lægge en strategi for, evt. pakke det væk.”

Husk på, at teorien er langt mere nuanceret end disse punkter. Til gengæld gør punkterne det nemmere at forstå. Du kan sagtens være hovedsageligt trygt-tilknyttet, men også have dele af din tilknytning, der er utrygt-undgående. (punkterne er inspireret af teori og undervisning af Fie Hørby, i tilknytning på Blackbird Institute).

Utryg Desorganiseret tilknytningsmønster.

De tre andre tilknytningsmønstre er det man kalder organiserede mønstre, da der er en klar strategi/sammenhæng for hvordan man opnår tryghed i tilknytningsadfærden. Det utryg-desorganiserede tilknytningsmønster er derimod ikke organiseret og blev først beskrevet i 90’erne. Barnet vil fortvivlet have impulser der strider imod hinanden. På den ene side vil barnet have brug for at nærme sig omsorgspersonen for at ’komme i sikkerhed’ men på den anden side er det også omsorgspersonen der udgør truslen. Barnet vil derfor både have lyst til at nærme sig og lyst til at trække sig, på samme tid. Hvilket selvfølgelig skaber indre kaos.

Børnene fra Mary Ainsworth observationer, af de børn vi i dag ved havde desorganiseret tilknytningsadfærd, kunne finde på at nærme sig moren med ryggen til, eller kravle langs gulvet og kollapse halvvejs, eller bevæge sig i cirkler eller stivne eller bevæge sig i slowmotion.

Barnet med Desorganiseret tilknytning:

• Kan ikke bruge forældrene til beroligelse.

• Vil altid være i kamp-flygt-frys tilstand.

• Vil være fanget et sted imellem at ville nærme sig og gå væk.

• Vil måske have tidspunkter hvor det dissocierer eller fryser helt.

Når barnet oplever at mor/far også er skræmmende, så vil der i faglige termer opstå en konflikt imellem tilknytningssystemet og frygtsystemet. Tilknytningssystemets mål er at skabe ro og tryghed når frygtsystemet aktiveres. Derfor vil barnet aldrig opleve indre ro og tryghed. Barnet vil derimod, hele tiden forsøge sig med nye strategier, hvilket skaber desorganiseret tilknytningsadfærd.

Den voksne med desorganiseret tilknytningsmønster.

• Humørsvingninger i ekstrem grad.

• Dissocierer

• Ingen indre ro, da frygtsystemet hele tiden er i gang.

• Kan ikke mærke noget og føler sig ofte adskilt fra kroppen.

• Vil have svært ved at forstå hvad der er godt og skidt i forhold til egne behov og i forhold til fare.

• Vil ikke opleve trygheden og nærheden selvom at den er der.

• Kan blive tiltrukket af farlige situationer, ekstremsport eller lign, da den voksne i disse situationer, vil kunne mærke sig selv og føle sig i live.

Der er ikke noget at sige til, at vi mennesker ikke har de samme hvilkår her i livet. Når vores tilknytningsadfærd påvirker vores væren i verden, i sådan en grad at nogle af os ikke kan mærke vores egen krop, nogen dissocierer og andre bliver overinvolveret i relationerne, så er det klart at vi er så forskellige og nogle gange ikke kan forstå hinanden.

Det er mit håb og ønske, at vi med denne viden, kan forstå os selv og hinanden bare en smule bedre. Hjernen er plastisk og det er ikke sådan at dit tilknytningsmønster er statisk. Igennem gentagende positive erfaringer, kan vi lære at handle anderledes hvis vi har et kendskab til og en bevidsthed om vores tilknytningsmønster.

Jeg håber derfor at du er blevet lidt klogere på tilknytning og dens betydning for dig og dit barn.

Jeg er enormt glad for at du vil læse med.

Hvis du har spørgsmål, vil jeg elske at svare på dem.

Du kan skrive til mig døgnet rundt og så vil jeg svare hurtigst muligt.

Dit Pædagogiske Kompas

Lærke Mørkeberg, pædagog og meget mere.

kontakt@ditpaedagogiskekompas.dk

---

Kilde henvisninger:

Schibbye,Anne-Lise & Løvlie, Elisabeth, 2018. kap. 6 i;"Du og barnet - en bog om at skabe gode relationer for børn" Akademisk forlag.

Brandtzæg, Ida, Torsteinson, Stig & Øiestad, Guro, 2016; "Se barnet indefra - arbejde med tilknytning i daginstitutioner" Hans Reitzels Forlag, København.

Wennerberg, Tor, 2014; "Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociationer." dansk Psykologisk Forlag.