Selvværd vs. Selvtillid

To vigtige, men meget forskellige værdier. Du vil, som forældre eller fagperson, stensikkert gerne give børnene både selvtillid og selvværd og alt det, der er med til at styrke selvet. Men hvordan er det egentlig lige at vi gør det?

I dag vokser de fleste børn op med forældre der har et kæmpe fokus på, at børnene ikke skal mangle noget. Børnene bliver rost til skyerne og deres forældre forsøger at give dem de bedste rammer for udvikling. Der er et klart domineret fokus på den ydre ramme og ros af selvtilliden, men desværre bliver selvværdet ofte glemt.

Citat af Jesper Juul[1]: ”Forkælede børn får for meget af det de ikke har brug for, og for lidt af det de har brug for. "

Selvtilliden er troen på egne evner, troen på at man kan. Dette er en helt grundlæggende del af identiteten og trivslen i børne og voksenhøjde, da man uden selvtillid vil blive så usikker på sig selv at hverdagen vil være en lang kamp at komme igennem. Med høj selvtillid vil man turde kaste sig ud i alt hvad man sætter sig for og ofte have et stort behov for at få bekræftet sine resultater af andre.

Selvværdet er følelsen af at have værdi. Dette er noget du får allerede som baby, når du føler dig set og forstået af dine forældre. Selvværdet bliver påvirket i de betydningsfulde relationer og giver grundstenene for lysten til at gå i relation. Uden selvværd kan man få en følelse af fortvivlelse og depression. Usikkerheden om man er noget værd for andre, vil betyde at relationer er svære at være i, da man ikke tror på at man har værdi for andre. Livet vil generelt virke meningsløst. Med højt selvværd vil man have en indre styrke, der giver mod til at være i verden og indgå i relationer. Man vil ofte ikke være bange for at få en afvisning, da den indre styrke er stærk nok til at læne sig ind i.

De to begreber hænger selvfølgelig sammen i den forstand at de påvirker hinanden. Hvis selvtilliden er høj eller lav, kan det påvirke selvværdet. Hvis selvværdet er højt eller lavt kan det ligeledes påvirke selvtilliden. Hvis du er voksen og døjer med lavt selvværd eller selvtillid er det relevant at arbejde med begge begreberne samlet, men i børnehøjde er det smart at skille begreberne ad.

Der er altså forskel på selvværd og selvtillid, men begge dele er med til at skabe sundhed og trivsel i den enkeltes bevidsthed. Børnene danner deres selvopfattelse igennem deres barndom i interaktionerne med deres forældre. Det er derfor vigtigt at man som forældre har fokus på at styrke begge dele og ikke kun styrker selvtilliden og den ydre ramme.

Selvtilliden styrkes ved at de betydningsfulde voksne i barnets liv roser resultaterne. ”sikke en flot tegning du har lavet” ”Hold da op du er god til at cykle” osv. Når du roser resultatet, vil du automatisk også få et barn der går efter resultatet uanset hvad. Det vil gå efter anerkendelsen i at klare det godt, uden egentlig fornemmelse.

se for processen. Det er ikke fordi selvtilliden ikke skal styrkes, den skal bare ikke overgøres. Børn der hele tiden vil bekræftes i at deres tegning er flot eller vil bekræftes i at de er seje til at cykle, har med stor sandsynlighed brug for at få mindre ros af resultatet og mere fokus på at føle sig værdifulde. Motivationen vil, i et menneske med høj selvtillid (og lavt selvværd), være sat ud fra anerkendelsen af andre og ikke ud fra egne lyster, behov og værdier. De er også meget sandsynligt at personen vil være meget utilfreds med sit liv, da stræben efter det perfekte vil være sat ud fra hvad der er perfekt i andres øjne.

Selvtillid alene giver altså ikke lykke og trivsel.

Selvværdet styrkes ved anerkendelsen: at de betydningsfulde voksne omkring barnet giver barnet opmærksomhed/anerkendelse. Positiv opmærksomhed. Allerede fra barnet bliver født, vil det have behov for nærvær og samhørighed og det er netop dét der giver barnet en følelse af værdi. Selvværdet er derfor ikke noget man styrker ved at give ros, men noget man styrker ved at se og forstå sit barn. Når forældrene sætter ord på det, barnet er i færd med, så styrkes selvværdet fordi barnet oplever at blive set og forstået. ”Ej hvor kan jeg se at du hygger dig med at tegne” ”Du ser glad ud når du tegner” osv. Det kan også sagtens være korte sætninger som ”ja, det gør mig meget glad. ” eller "jeg ser dig.", der er med til at styrke selvværdet. (sætningerne skal selvfølgelig siges autentisk med varme)

At få anerkendelse fra dem omkring os er en del af vores grundlæggende behov som mennesker, nemlig behovet for nærvær, kontakt og accept. Det er derfor vigtigt at vide hvad der skal til for at give børn lige netop dette.

Håber at du er blevet lidt klogere og har mod på at forsøge dig ad med denne viden. Så væk med mobilen og frem med nærværet.

Lærke Mørkeberg

Pædagog og familierådgiver

Dit pædagogiske kompas

din vejviser i relationen til dit barn

[1] Jesper Juul, 2013: ”Aggression”