Så er der mad!

Endelig er der mad. Efter en lang dag på arbejde har du hentet børnene, handlet ind og

lavet mad, alt imens du har forsøgt at holde hyggen kørende i ulvetimen. Men hyggen vakler. Du fornemmer at det er et spørgsmål om tid, før få forkerte ord, en forkert tone eller et forkert blik, får hyggen til at falde fra hinanden og lader middagen ende i en krigszone af miner der skal undgås. Bordopdækningen bliver en slagmark, med oprør på den ene side og vedligeholdelsen af magten på den anden.

Ulvetimen, aftensmaden og forventninger er en meget dårlig kombination, der i mange familier giver grå hård og nervøse antræk. Men hvorfor er det så svært og er der overhovedet noget at gøre ved det?

Ja og nej. Der er noget at gøre ved aftensmadssituationen, men der er ikke noget at gøre ved dit barns alder eller energi på det tidspunkt af døgnet.

Der er rigtig mange forældre, der bruger aftensmaden som omdrejningspunktet for familiens hverdag, fordi det er det eneste tidspunkt mange er samlet på. For de familier hvor det i perioder ikke fungere, fordi der er modstand af den ene eller anden måde, vil jeg sige to ting. Sæt forventningerne ned og/eller gør noget andet.

1# Sæt forventningerne til måltidet ned.

Om eftermiddagen er der en stor risiko for, at både voksne og børn er trætte og uden så meget overskud. Selvom du føler dig nærværende og "tilstede" når du henter dine børn og handler ind og laver aftensmad, så kan dit barn højst sandsynligt mærke at du er træt og måske stadig har tankerne andre stedet. Børn fornemmer de små signaler og vil reagere på dem, enten ved at trække sig eller give modstand.

Det er heller ikke mange børn der emmer af overskud efter en dag i institution. Alle børn er på hårdt arbejde, når de tager afsted uanset alder. De skal forholde sig til minimum 20 børn og 3 voksne og de vurderer hele tiden hvad de må og kan og har lyst til. De skal ovenikøbet, tage hensyn til andre og forholde sig til egne følelser uden dig eller en anden forældre i nærheden.

Så når aftensmaden nærmer sig og ulvetimen går i gang, så vil jeg råde dig/jer til at sætte forventningerne ned og lav færre ´regler´ ved bordet. Det vil gøre din egen lunte længere, hvilket måske bare er det der skal til for at få det hele til at spille. Du kan ikke ændre på at dit barn er træt og sulten og måske overstimuleret, men du kan ændre på dine egne forventninger. Vurder om det måske er okay nogle dage at dit barn ikke vil spise med ved bordet lige den dag, at det får mad ved fjernsynet, at det ikke får spist så meget osv.

2# Gør noget andet end i plejer.

Når noget ikke fungere og vi har prøvet det hundrede gange, så er det på tide at prøve noget andet. Det kan til tider være svært at få øjnene op for hvad man kan gøre, så I kan evt. lave en brainstorm, hvor intet er forkert.

Forslag til hvad I kan gøre:

# Lav et børnebord og et voksenbord hvis dit barn/børnene vil det.

# Spørg dit barn om det vil lave maden med dig og om det vil dække bord.

# Farv noget af maden med frugtfarve.

# Spørg dit barn hvor eller hvordan det har lyst til at spise (på gulvet, i legehuset, på værelset osv.) Så vil det ofte blive en sjov aftensmad.

Hvis du sætter forventningerne ned og prøver at inddrage dit barn i planlægningen af måltidet, så bliver det måske lidt nemmere at være i ulvetimen.

Det er svært at have børn (og især mindre børn) om aften, så husk altid at give dig selv luft med en kaffepause eller lign, så du har større chance for at bevare overskuddet.

Held og lykke.

Lærke Mørkeberg

Pædagog og starter af

Dit Pædagogiske Kompas

---

BØRNEBOG: Arrige Asta med det lange hår.

Hjælp med at få børnebogen om Arrige Asta ud på boghylderne.

Astas føler sig fanget i kønsnormen og kan ikke leve op til hendes mors forventninger. Alt for mange børn føler sig fanget i forventninger fra de voksne, hvilket påvirker deres udvikling.

Støt projektet med crowdfunding og få bogen som den første. Hjælp med at få Asta ud til børnene, så de kan få et nuanceret billede af køn og identitet.