Robuste børn?

Opdateret: 9. okt. 2020

Hvad vil det sige at være robust. Betydningen af begrebet er blevet en del af den offentlige debat. Men hvad vil det sige at gøre børn robuste?. Nogle mener at det er et negativt klingende ord ,imens andre bruger robusthed til at forklare om den egenskab det er at kunne mærke sig selv og sige til og fra efter eget behov.


Der er en dobbelthed i ordet robust. Robuste børn er modstandsdygtige børn hvilket er positivt, men man kan sagtens blive for robust og modstandsdygtig, så det hæmmer livskvaliteten. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på i hvilken sammenhæng ordet robust bliver brugt. Hvis lærerne i skolen siger at de vil have robuste børn, så spørg dem hvad de præcis mener. Vil de have børn der kan klare sig selv og holde til en hektisk hverdag eller vil de have børn der mærker egne grænser og kan sige til og fra.


Børn skal ikke være små tanks der kan brage ind i alt og alle, men derimod børn der lærer at stå imod livets mange bump på vejen. Det er børn der kan mærke dem selv, hvor deres grænse går og ikke er bange for at vise hvem de er og hvordan de har det. Her har forældre og institutioner en vigtig rolle i at give børn nøjagtigt den modstand de har brug for, til at kunne udvikle viljestyrke, udholdenhed og troen på livsglæden selvom at modstanden rammer.


Så når barnet møder omsorgen, fra de voksne, når det er svært at tage sko på, men får lov at at klarer udfordringen selv, så er det med til at styrke barnets indre tro på sig selv. Ligeledes opbygger børn en indre balance, hvis de bliver modtaget med empati og omsorg, når de giver udtryk for de svære følelser. Så når Arthur "er sej" fordi han ikke græder når han slår sig, så er det værd at overveje om han er sej, eller om han er ved at blive "for robust".

Så det at være sårbar og det at være robust, kan lyde som modsætninger, men går faktisk hånd i hånd i børnepsykologiens verden. De robuste børn er dem der har kontakt til deres eget følelsesregister og formår, at forstå at verden ikke altid er som man gerne vil have den. For at være mere konkret, så er det et sundt tegn når lille Otto græder fordi han ikke må være med i legen eller når han har slået sig på knæet. Han kommer af med frustrationen igennem tåre, for at skabe balancen indeni. Det er faktisk balancen det hele handler om. For uden balancen indeni, dvs. evnen til at forstå og håndtere hvordan man har det, så vil livet blive hårdt og tungt at bære.

Den helt naturlige måde at skabe balance på for børn er igennem gråd eller vrede. Desværre er det en del af kulturen blevet tabubelagt at være vred eller at vide sårbarhed, så det næsten ikke muligt for børn(eller voksne), at få lov til at skabe denne balance. Det er vigtigere for hjemmet og institutionerne at opretholde den gode stemning for god ordens skyld.

Det er nok derfor at mange får en knude i maven når de hører ordet "robust" fordi det leder en hen til tankerne om at barn der ikke må brokke sig og bare skal "holde ud".


Mange børn møder i deres hverdag sætninger der lyder:


”så så ikke græde, op igen, afsted med dig”.

”sådan er det bare, der er ikke noget at græde over” .

"Vil du så stoppe med at råbe sådan” .

"Opfør dig ordentligt ellers må du gå et andet sted hen".


De her sætninger er ikke med til at skabe livsglade robuste børn. For hvad gør den voksne mand der ikke må vise sårbarhed, når han oplever stress symptomer, sorg og vrede eller uretfærdighed? Måske bliver han flov over at han ikke "er stærk nok" til at arbejde videre, han lukker måske ned for følelserne, bliver afstumpet og forvirret over hvad der sker i kroppen og så enten angriber han eller trækker sig for at forsøge at få lidt balance. I værste fald kan det ende i rodløshed, psykosomatiske sygdomme, forvirret selvfølelse, modløshed, depression, livskriser, selvmordstanker og meget andet. Vi har derfor en opgave i at give plads til børns reaktioner og følelser så de kan mærke dem igennem og få erfaringer med egne grænser, følelser og behov.


Det at være sårbar og det at være robust er derfor en og samme sag. Du kan ikke have den ene uden den anden. Sårbarheden er en gave, men den skal stadig ikke overgøres og man skal som forældre heller ikke ”pussenusse” sit barn, for det har fuldstændig samme effekt. Nemlig at barnet bliver forvirret over at den ydre reaktion ikke stemmer overens med hvordan det har det indvendigt. De børn der bliver pylret for meget, vil automatisk også miste troen på at de kan stå imod udfordringerne.

Børn selv er født med en indre intuition og evne, til at mærke hvordan de kan skabe balance selv. Så vores rolle som den voksne er at være der for barnet imens det sker og ikke at forsøge at styre hvordan det skal ske.

Derfor er en vigtig huskeregel.

”Lad dit barn have det som det har det, føle hvad det føler og vis det at du er der uanset hvad”

Det at være robust er evnen til at forstå sine følelser og evnen til at håndtere dem.


Håber du blev klogere

God fornøjelse

Dit pædagogiske kompas

din vejviser i relationen til dit barn

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle