Mentalisering

Mentalisering er det ”… der giver individet adgang til og muligheden for at forstå sine dybeste følelser, impulser og ønsker”[1]. Mentalisering, er evnen til at forstå hvordan adfærd hos sig selv og andre, tager udgangspunkt i mentale tilstande. Det er en udvidet evnen til at forstå sig selv og andre, og finde frem til hvad der ligger bag handlingerne følelsesmæssigt.


Ved siden af begrebet tilknytning, er mentaliserings teorien med til at forstå hvordan barnets tilknytningspersoner, har betydning for barnets udvikling, både psykisk og fysisk. Det er tilknytningspersonens egen evne til at mentalisere og sætte sig ind i barnets indre verden (særligt det første 5 år af barnets liv), der har afgørende betydning for hvorvidt barnet udvikler evnen til at mentalisere. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem, forældrenes/tilknytningspersonens manglende evne til mentalisering og udviklingen af utrygtilknytning hos barnet[2].


Ordet mentalisering kan lyde meget akademisk, men det er det ikke. Mentalisering kan beskrives som en udvidet empatisk evne (empati for andre, men også for sig selv). Når den voksne igennem mentalisering møder og spejler barnets følelsesmæssige verden, vil barnet lære at forstå at alle er individer med forskellige indre mentale tilstande.

I stedet for at gå i dybden med hjernens processer og hvordan udviklingen sker fra højre til venstre hjernehalvdel, vil jeg hellere beskrive hvad vi så kan bruge denne viden (om mentalisering) til. Kan vi bruge den i dagligdagen derhjemme eller i det pædagogiske arbejde?


Jeg vil vove at påstå, at du allerede fra dit barn bliver født, eller i mødet med børn generelt, mentaliserer helt ubevidst. Vi har en medfødt intuition, der gør at vi gengiver/spejler børns følelser med ansigtet i en overdrevet grad. F.eks. når du laver et ”ked-af-det-ansigt” når barnet græder. Her er du i fuld gang med at vise barnet hvilken følelse det har, og barnet får derfor muligheden for at forstå sig selv. Læs evt. artikel om biofeedback.


Når du som forældre forsøger at sætte dig ind i hvordan dit barn har det og sammensætter et svar til barnets behov, er du i fuld gang med at mentalisere og samtidig ved at udvikle dit barns evne til at mentalisere. Når du sætter ord eller handling på barnets indre, styrker du barnets selvforståelse, da du møder barnet som det individ det er.


Mentaliseringen er enormt vigtig, for barnets trivsel og udvikling. Den er med til at styrke barnets forståelse af egne værdier og behov og giver samtidig også en udvidet evne til at gå i tætte relationer med andre. Det er i samspillet med den mentaliserende forælder at barnet lærer at udtrykke sine behov og at andre kan forstå og modtage dem.


Du kan styrke mentaliserings evnen ved at:


Spejle barnets affekt(følelser). Et lille barn kan ikke skelne kende forskel på de mange følelser det oplever. Det er derfor vigtigt at spejle barnet, og gerne i overdreven grad, da dette giver barnet en forståelse af egne følelser og samtidig lærer at det ikke er mor eller fars følelser.


Mød barnet, der hvor barnet har brug for at blive mødt. Omsorg og forståelse for følelsesmæssige behov, er altid vigtigt. Hvis dit barn kalder på dig, så mød det der hvor det har brug for at blive mødt. Sæt dig ind i hvordan barnet har det og mød det med empati.

[1] Tor Wennerberg (2010) ”Vi er vores relationer”. Dansk Psykologisk Forlag [2] Allen, J.G(2010) ”mentalisering i klinisk praksis”. Hans Reitzels Forlag

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle