Køn og identitet i børnehøjde.

Dit barns identitet, seksualitet og køn er ikke defineret på forhånd. Det bliver formet gennem barndommen og opvæksten og er en blanding af indre behov og ydre oplevelser.

I bund og grund, dannes identiteten, ved at undersøge sig selv og verden omkring sig. Helt lavpraktisk er det der sker, når børn afprøver nye lege, nye venner, nyt tøj, nye måder at tale på osv.

Vi lever i en moderne verden, hvor forældre aldrig har været bedre stillet. Vi har barsel, muligheder for pasning, muligheder for hjælp, en masse forskning inden for børn og opdragelse og samt butikker og internettet vi kan søge på, der tilbyder et bredt udvalg af børnetøj, legetøj, praktiske ting, ting til børneværelset, bøger og meget mere. Vi er endda så langt fremme i udviklingen, at man kan få fortalt hvilket køn barnet har, inden fødslen. Denne tidlige viden om barnets køn er med til at kickstarte opdragelsen i en bestemt retning. Allerede lang tid før barnet er født indstiller forældre og pårørende sig på hvilken ’sti’ barnet skal hjælpes i retning af. Drenge får blå biler, grønne sutter, legetøj i form af biler, politi ting, lastbiler, værktøj, våben og meget mere med blå og grønne farvenuancer. Alt sammen også lagt over på det tøj de får til rådighed i garderoben. Pigerne derimod, får dukker, lyserøde sutter, kjoler, hårspænder, hårbøjler, ponyer og meget andet i røde, lilla og måske også gule nuancer. Det meget moderne ”babyshower” forstærker billedet af barnets ’sti’ i den givne retning, da det er barnets køn der styrer gavernes og pyntens udtryk. Man er ikke et øjeblik i tvivl om hvilket køn barnet har når man træder ind til festen. Hvis man er i tvivl, og ikke har fået informationen på forhånd, kan man se efter kæmpe bogstaver hvor der står ”ITS A BOY” eller ”ITS A GIRL”. Hvis du ikke kan læse, så frygt ej, lyseblå betyder at det er en dreng og lyserød betyder at det er en pige. Burde der ikke bare stå ”ITS A BABY”?

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om køn og identitet?

Du synes måske at jeg overdriver en smule, men køn og identitet hænger sammen. Det er et faktum at barnets identitet ikke er defineret fra start. Identiteten, seksualiteten og kønnet bliver dannet igennem opvæksten og er en blanding af indre tanker, følelser og ydre oplevelser. Det bliver derfor svært at skabe en selvstændig identitet hvis alt er forsøgt defineret fra start af, med bestemte farver og bestemt legetøj. Det kan være svært og næsten umuligt, at træde ud af normen og forventningerne fra omverden, når man vil noget andet. Især hvis man gentagende gange bliver guidet tilbage til forventningens spor, når man forsøger sig uden far normen med noget andet tøj eller nogle andre lege. Barnets identitet og søgen efter den, kan blive forbundet med en masse skam og ensomhed. Det er derfor vigtigt at man som forældre tænker over at præsentere en lidt bredere verden for sit barn. Når vi gør det, kan børn nemmere undersøge sig selv og finde frem til hvad der gælder for dem i deres liv.

Nogle gange rammer kønnet skævt. Når dette sker, bliver den kulturelle norm inden for kønsroller til en begrænsning for identitetsdannelsen. Tænk sig at vokse op i en verden hvor du ikke rigtig har nogen at spejle dig i. Du ligner ikke din mor eller far, du ligner heller ikke nogen af dine venner eller dem i reklamerne eller generelt på gaden. Du skal forsøge at være dig selv og følge dit indre kompas, men samtidig skal du også forholde dig til at det er anderledes. Senere i livet kan børnene begynde at gå på nettet og finde andre der minder om dem selv, men før den tid er de nødt til at forsøge sig med hvad de kan.

Et godt råd er derfor, hvis du kender et barn der forsøger sig at gå udenfor normen, begræns dine kommentarer og din opmærksomhed. Hver nysgerrig, men ikke overdrive, da for meget opmærksomhed kan virke negativt.

’Så når en dreng møder op i kjole, så sig det samme som du ville sige til pigen’.

Kønsneutral verden?

Nej, ellers tak. Det betyder ikke at vi skal ud og starte kønsneutrale institutioner og begynde at kalde alle børn ”hn” til de selv kan fortælle om de vil hedde han eller hun eller hn eller noget andet. Det betyder bare at vi skal blive bedre til at rumme og forstå at der er mere end et køn. Der er mange køn, der er ikke kun to. Vi skal blive bedre til ikke kun at præsentere en eller to farvenuancer, men give dem hele paletten uafhængig af deres biologiske køn. Tilbyde dem et bredt udvalg af tøj og legetøj og lade dem lege med børn der ikke ligner dem selv. Vi skal vise dem, at der er mange måder at være barn og menneske på, men uden at det bliver identitetsfrarøvende ved for eksempel KUN at købe brune nuancer og sige ”hn”, da det vil være anden side af samme mønt. Jeg ser dette som et samfundsansvar. Vi skal alle møde alle børn med åbent sind og forståelse. Pædagogerne har også et enormt ansvar, da det er her at børn møder andre end mor og far og lærer at socialiserer sig i større fælleskaber. Drop opdelingerne af "piger" og "drenge" og opdel dem i stedet i "Børn".

Vi kan aldrig helt fjerne vores eget behov og vores forventninger, men vi kan blive mere bevidste og lave små ændringer, der gør det nemmere for børn at være dem de gerne vil være. Det er barnets liv i sidste ende, som det skal udleve og ikke vores andres.

---

Håber du blev inspireret.

Lærke Mørkeberg

Pædagog

Dit Pædagogiske Kompas