Hvorfor vi skal øve os i det nye børnesyn.

Opdateret: 21. apr.

Mange af os mister blikket for vores børn, når vi bliver pressede. Dette er det gamle børnesyn der tager over, hvilket ikke er for hverken vores egen eller barnets bedste. Derfor er det vigtigt at vi får lidt viden om 'det nye børnesyn', så vi kan forsøge at bevare blikket og empatien i de svære situationer.


Synet på børn, deres behov og udvikling har ændret sig i børnepsykologien siden 50'erne. Opdragelse er forbundet med en masse "erfaringer" og "egen baggage" og knap så meget faglighed og psykologi. Så for at forstå hvad vi selv og børnene har brug for, så må vi først have klarlagt hvad 'det nye' og 'det gamle' børnesynet er.

I løbet af det 20. århundrede har børnesynet ændret sig gevaldigt i takt med et større fokus på barndomspsykologiens udvikling. Derfor refererer vi til det der hedder 'det gamle børnesyn' og 'det nye børnesyn'.


Det gamle børnesyn.

Man mente før i tiden at børn blev født asociale, grådige og egoistiske og at det var forældrenes opgave at ´rette´ børnene ind. Det var en nødvendighed, så de kunne passe ind i sociale og kulturelle sammenhænge. For hvis ikke man gjorde det, ville de vokse op og blive 'onde' mennesker.

Børn skulle ses og ikke høres. De skulle indordne sig de voksne og der var altid en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på(og det var de voksne der bestemte hvad der var rigtigt og forkert). Især blev børn mødt med denne tilgang, når de gav udtryk for deres følelser. Børns følelser blev tilsidesat, da de var irrationelle og kom fra et egoistisk sted i barnet.


Det lyder jo helt hen i hegnet og fuldstændigt utænkeligt, at se på børn med de briller. Men tro det eller ej, så er det stadig et børnesyn der bliver dagligt praktiseret rundt om i landet. De fleste af os har nemlig selv fået toner af 'det gamle børnesyn' i vores egen barndom. For lets face it, de færreste af os har haft den perfekte barndom. Det er især det gamle børnesyns handlemønstre vi tyr til når det hele er ved at brænde på og vi bliver pressede. Vi bliver med andre ord, bedrevidende, moraliserende, manipulerende og ikke mindst upersonlige ligesom vores forældre også har været.


Eksempler på det gamle børnesyn

Sætningen "der er ikke noget at være ked af, du behøver ikke at græde" er en meget brugt sætning i dagens Danmark, men det er desværre også et lævn fra det gamle børnesyn. Sætningen henvender sig til barnet med en belærende, bedrevidende tone om at barnets følelse af 'at have lyst til at græde' ikke er okay. Hvilket gentagende gange, vil lære barnet at det er nødt til at undertrykke eget behov.

Så for at undgå forvirringen inde i barnet og undertrykkelse af følelserne, så vil en bedre tilgang være; at give et trøstende ord med på vejen der taler mere overens med det nye børnesyn.

Man kan næsten sige at alle opdragelsesmetoder, der indebære at barnet ikke bliver set hørt og anerkendt, hører til det gamle børnesyn. "Jeg har ret, for jeg er voksen og du skal bare høre efter".

Det nye Børnesyn

Barndoms- og udviklingspsykologien begyndte at ændre sig, da forskning viste at børn bliver født sociale. Børn bliver født med en lyst til at gå i relation og et naturligt behov for at socialisere sig. De udvikler sig igennem social stimuli fra deres omgivelser og har et grundlæggende behov for positiv kontakt med forældrene.

Børn bliver født kompetente.

Det nye børnesyn sætter fokus på, at børn er drevet af at blive accepteret i fællesskabet, da de ikke kan overleve uden. De ved at de ville dø uden deres forældre, så når der ikke er en tryg relation til forældrene, så vil barnet komme i højt alarmberedskab og få svært ved at mærke sig selv og egne behov.

Børn vil derfor ALTID forsøge at gøre deres forældre glade først.


"Børn vil langt hellere undertrykke sig selv, end at sige fra og evt. ødelægge relationen."

Undersøgelser har vist, at børn til enhver tid vil opgive deres eget behov for at bevare den gode stemning i relationen til deres forældre. Det bliver dermed vores ansvar som den voksne i relationen, at hjælpe barnet med at passe på sig selv ved at acceptere barnets følelser og behov. Kontakten og relationen bliver for barnet det vigtigste. Vi skal derfor møde barnet med anerkendelse og forståelse når det udtrykker sine følelser, for ikke at barnet er nødt til at giver afkald på et stykke af sig selv for at bevare relationen.

"Jeg hører hvad du siger, jeg ser dig og forstår dig, men jeg har besluttet mig"


Lad dit barn føle hvad det føler, men lad ikke dit barn styre din hverdag.


Lærke Mørkeberg

Dit pædagogiske kompas

din vejviser i relationen til dit barn



#ditpædagogiskekompas #detnyebørnesyn


700 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle