Bio Feedback.

Små børn har ikke udviklet evnen til at skelne mellem dig og mig samt virkelighed og fantasi. Dette lærer børn gennem samspillet med sine forældre. Dette samspil kaldes bio feedback.


Bio feedbacken, som forældrene giver i løbet af de første 5 år, er altafgørende for om barnet udvikler et reflekterende selv og kan adskille sig psykisk fra sine forældre. Man kan næsten sige at samspillet er afgørende for, om barnet vokser op og får en selvstændig personlighed. Helt op til 4-årsalderen, kan børn ikke forstå at vi ved noget forskelligt. De tror at alle mennesker har al den samme information og viden, og kan ikke sætte sig ind, i at nogen ikke ved hvad de ved og omvendt.

Men det er jo ikke noget nyt, at samspillet er vigtigt imellem omsorgspersonen og barnet, men det er måden hvorpå vi møder barnet der er vigtig. Der er nemlig forskellige vigtige elementer i bio feedback, der gør den kvalificeret og egnet til at give børn en tryg tilknytning til deres forældre/omsorgsperson.

Det nyfødte barn, kan ikke skelne forskel på indre og ydre verden, men lærer sig selv at kende, igennem interaktion med sine forældre. Forældrene har derfor ikke kun til opgave at trøste barnet og vise at der er omsorg at få, men også at være sammen med barnet og give det bio feedback.


Noget af det der er vigtigt i samværet med børn, er spejlingen. Når vi er sammen med små børn, har vi en refleks der får os til at kopiere barnets følelser og udtryk med ansigtet. Vi spejler det vi tror barnet føler, og viser det hvordan vi forstår de signaler barnet udsender. Barnet forstår ikke hvorfor det sender de signaler ud, men når barnet oplever denne spejling af sin indre verden gang på gang, formes selvet mere og mere. I denne spejling er det faktisk ekstremt vigtigt, at mimikken bliver overgjort og nærmest karikeret, så barnet også kan se, at det ikke er forældrenes følelser, men barnets egen følelse der bliver gengivet. Det er nemlig i dette ”møde” med egne følelser, at barnet former sit selv, og begynder at forstå at det er psykisk adskilt fra sine forældre/andre. Hvis forældrene ikke evner at spejle og gengive barnets følelser og signaler, vil det modsat betyde at barnet vil have svært ved at adskille sig psykisk fra sin omsorgsperson og vil nemmere forme en utryg tilknytning.


Timing i forhold til at spejle/reagere på sit barn, har faktisk også vist sig at være enorm vigtig. Her er det også forældrenes evne til at aflæse barnets oplevelser af situationerne, der er en afgærende faktor for barnets trygge tilknytning. Når barnet når det andet leveår, vil det gå fra at udforske egen krop (hvor er min hånd, hvordan smager den osv.), til at udforske rummet omkring sig. Her starter interessen for, hvordan det kan påvirke verden omkring sig. Eks. Høje lyde der fremkalder en reaktion, tabe ting på gulvet for at høre lyden osv. skubbe til ting, kaste med ting og mm. Hvis man er for hurtig til at reagere på barnets undersøgelser, vil barnet føle sig alvorligt overrumplet og krænket. Hvorimod, hvis timingen er for langsom, vil barnet føle sig forladt. Det kan også føle sig forladt hvis barnet ofte oplever, at forældrene er opslugt af andet (eks. Mobil) og har svært ved at få kontakt med det samme.


Bio Feedbacken er den måde barnet bliver mødt på af sine forældre på og er altafgørende for barnets udvikling af selvet og evnen til at kunne sætte sig i andres sted (mentalisering). Så lyt til barnets signaler og giv det feedback. Husk altid, at hvis dit barn vender sig væk, så lad det få en lille pause.

Hvis du synes at denne artikel var spændende kan du med fordel læse indlægget om Mentalisering, som du kan finde i menuen.


Tak fordi du læste med.


Mange hilsner

Lærke Mørkeberg

Dit Pædagogiske Kompas

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle